Vi vælger økologiske bananer

”Fremover bruger vi kun økologiske bananer for at komme uden om pesticider,” siger landedirektør Claus Tingstrøm 

Sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, der bruges til overfladekonservering af bananer og citrusfrugter, anses for at være sundhedsskadelige. Det er forbudt i Danmark, og hos Cheval Blanc Kantiner er vi glade for, at EU fra 1. februar 2020 heller ikke længere tillader brug af pesticidet. Stoffet bliver imidlertid stadig brugt uden for EU og altså i lande, hvor der dyrkes bananer. 

Citrusfrugerne uden chlorpyifos

“De citrusfrugter, som vi bruger i vores køkkener i dag, er dyrket i EU lande og vil derfor ikke være sprøjtede med chlorpyrifos,” fortæller Claus Tingstrøm landedirektør for Cheval Blanc Kantiner. 

“Vores bananer får vi fra lande uden for EU, og vi har derfor valgt, at vi fremover kun bruger økologiske bananer for at komme uden om pesticiderne,” siger Claus Tingstrøm. 

Vi skal passe på vores klode

Hos Cheval Blanc Kantiner er vi generelt optaget af at passe på vores klode, på klimaet og på hinanden. Og vi vælger derfor i videst muligt omfang at bruge råvarer, som er produceret under bæredygtige forhold. 

EU-Kommissionen arbejder desuden på at få indført et forbud mod indhold af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i fødevarer, der importeres fra andre steder i verden, hvor det er tilladt at bruge stofferne. 

Læs mere om sprøjtemidlet Chlorpyrifos/Chlorpyrifos-methyl her

Nyeste artikler

Brug af cookies