Om os
Vores historie
1999: Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter
Claus Meyer og Claus Tingstrøm starter sammen Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter. Ideen var at gentage restaurationsbranchens succes-opskrift op igennem firserne og halvfemserne: gode råvarer + godt håndværk = god mad.
2007: Claus Tingstrøm A/S
Meyer & Tingstrøm går hver til sit og Claus Tingstrøm starter for sig selv. Fokus er langt hen ad vejen det samme, men med mere sats på det kundetilpassede mens egen branding træder i baggrunden.
2017: Camst Group
Italienske Camst Group køber 80% af Claus Tingstrøm A/S. Claus Tingstrøm ejer fortsat de sidste 20% og forsætter som administrerende direktør.
2018: Cheval Blanc Kantiner
Claus Tingstrøm A/S køber den gode konkurrent og kollega: Cheval Blanc Servicerestauranter. Selskaberne fusionerer og bliver til Cheval Blanc Kantiner og tredobler antallet af medarbejdere og kunder.
Vores etiske principper - sådan gør vi i Cheval Blanc
I Cheval Blanc tror vi på, at ordentlighed er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Det gælder, hvordan vi behandler hinanden, samarbejder med kunder og leverandører – og driver vores forretning.
Vores etiske principper beskriver, hvordan vi gør tingene i Cheval Blanc, og hvad vi forventer af alle, der arbejder for eller sammen med os – fra medarbejdere, ledere og bestyrelse til leverandører og samarbejdspartnere.
Læs vores etiske principperSådan arbejder vi med bæredygtighed
Vi arbejder med FN’s 17 Verdensmål, der handler om at gøre verden bedre og mere bæredygtig på en masse forskellige områder. Målene forsøger at løse problemer som fattigdom, ulighed, klimaforandringer, miljøproblemer, uddannelsesmæssige behov, sundhed og meget mere.
Verdensmålene fungerer som en slags guide for, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for os selv og vores planet. De hjælper lande og folk over hele kloden med at samarbejde, og gøre en indsats for at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Bæredygtighed består af tre dimensioner
1. Klima- og miljømæssig bæredygtighed
2. Social bæredygtighed
3. Økonomisk bæredygtighed
Alle tre dimensioner hænger sammen, hvilket betyder, at de påvirker hinanden, og man kan først rigtig tale om, at noget er bæredygtigt, når man har alle tre dele med.
Kilde: Concito – Danmarks grønne tænketank
-
Hvem er Cheval Blanc Kantiner?
Cheval Blanc Kantiner er en kantineleverandør. Vi er specialister i at drive virksomhedskantiner og elsker at forkæle vores kantinegæster med både morgenmad, frokost, mødeforplejning, take away og meget mere. Vi hjælper ca. 90 virksomheder fra forskellige brancher fordelt i hele Danmark.
-
Hvem laver maden?
Vores kokke kommer typisk med en solid erfaring fra restaurationsverden – flere har endda michelinstjerner på CV’et. De kan dermed deres kram og går højt op i at omsætte deres håndværk og viden til gode madoplevelser.
-
Hvilke bæredygtige tiltag har Cheval Blanc Kantiner implementeret i deres kantinedrift?
Vi har gang i mange konkrete tiltag, som alle tager udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål:
– Vi har udviklet vores eget gastronomiske uddannelsesprogram, Gastronaut-uddannelsen, der opdateres hvert år med nye faglige og personlighedsudviklende kurser.
– Vi har udviklet vores eget uddannelsesprogram til alle vores køkkenchefer, Skarpe Knive, der har fokus på udvikling af lederkompetencer med henblik på at øge trivslen og skabe gode arbejdspladser, der opdateres hvert år.
– Vi udbyder kurser for udfordrede medarbejdere ift. sprog, ordblindhed og andre handicaps.
– Vi uddanner medarbejdere i bæredygtig kantinedrift.
– Vi arbejder med reduktion af madspild i produktionen, samt uddanner medarbejdere i området.
– Vi måler CO2e-aftrykket på vores indkøb og madspild digitalt, så vi kan se, hvor aftrykket er størst og hvor vi sammen med kunden kan gøre den største forskel.
– Vi sætter mål, sammen med vores kunder, for CO2-reduktion af aftryk fra kød.
– Vi måler på alle råvarer, men det er kødet, vi har valgt som fokus for reduktion.
– Vi har en løbende stigning i andelen af økologiske råvarer.
– Vi arbejder målrettet med at implementere Det Økologiske Spisemærke hos flere kunder, og derigennem øge den samlede økologiprocent for vores kantiner.
– Vi udbyder medarbejderkurser i grøn omstilling. Vi har et gastronomisk kompas der anviser, hvilke fisk, vi køber. Vi undgår truede arter og bruger kun MSC-mærkede fisk.
– Vi øger løbende indkøbet af fisk fra kystnært fiskeri.
– Vi øger andelen af økologiske råvarer løbende.
– Vi opprioriterer løbende råvarer i sæson. Vi arbejder målrettet med at udvælge leverandører, der kan understøtte opgaven med mere bæredygtige indkøb til vores kantiner.
-
Hvordan måler man co2 aftrykket fra en kantine?
Vi måler CO2-aftrykket ved at kortlægge de råvarer, der bliver købt ind og serveret i kantinen.
Hver fødevare har et klimaaftryk fx udleder oksekød mere CO2e end bælgfrugter og grøntsager.Hos Cheval Blanc bruger vi Concitos database til at beregne klimaaftrykket på vores indkøb og måltider.
Det giver os mulighed for at:
– få indsigt i kantinens samlede CO2e-aftryk
– se hvilke råvarer og retter der fylder mest i klimaregnskabet
– arbejde aktivt med at reducere aftrykket uden at gå på kompromis med smag og mæthed
Vi har digitaliseret vores målinger af både indkøb og madspild, så medarbejdere og kunder løbende kan følge udviklingen og sætte konkrete mål sammen med os.
For os handler det ikke om at pege fingre eller fjerne alt kød. Det handler om at forstå mekanismerne bag klimaaftrykket – og bruge den viden til at lave mad, der både smager godt og gør godt.
-
Hvilken type kunder har Cheval Blanc Kantiner?
Vores kunder kommer fra vidt forskellige brancher. Branchen er ikke afgørende for os, da vi skræddersyer et koncept efter jeres behov. Så vi kan både drive kantiner for konsulenthuse, forsikringsselskaber, mediehuse, produktionsvirksomheder og kontorhuse.
Smag vores frokost
Besøg en af vores kantiner i dit nærområde, og smag selv om vores frokost er noget for dig og dine kollegaer. Fortæl os, hvor i landet jeres virksomhed ligger. Så vender vi hurtigst muligt retur med en adresse og nærmere detaljer på en kantine, som I kan besøge og spise frokost i.
Smag på maden Book møde





