Bananbrød med mørk chokolade og saltkaramel lavet på bananskræl

BANANBRØD MED MØRK CHOKOLADE


Ingredienser

  • 100 g rørsukker
  • 2 æg
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk.  bagepulver
  • 2 spsk. stødt kanel
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl raps- eller vindruekerneolie
  • 4 modne bananer
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 spsk. smør til formen


Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170° varmluft
  • Pisk sukker og æg sammen til en lys og luftig masse
  • Tilsæt mel, bagepulver, kanel, vaniljesukker, salt og olie. Rør det sammen til en ensartet dej
  • Pil skrællen af bananerne. Gem dem til saltkaramel
  • Mos bananerne med en gaffel og hak chokoladen i små stykker – vend begge dele i dejen
  • Hæld dejen i en smurt brødform og bag bananbrødet i ovnen i ca. 50 minutter, til der ikke længere hænger dej ved, når du stikker en nål i

SALTKARAMEL LAVET PÅ BANANSKRÆL


Ingredienser

  • 200 g bananskræl (økologiske og gerne fra meget modne bananer)
  • 200 g sukker
  • 400 ml havrefløde
  • ½ tsk. fint havsalt


Sådan gør du

  • Skrab det meste af den hvide pulp af skrællerne og smid det ud
  • Skær også tutten af i begge ender og smid ud
  • Skær skrællerne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med sukkeret
  • Kog det til karamel, ved jævn varme
  • Tilsæt halvdelen af havrefløden og kog karamellen jævn og cremet
  • Afkøl let, kom den i en blender og kør massen med resten af havrefløden
  • Sigt karamellen gennem en fintmasket sigte
  • Hæld karamellen på et glas med låg
  • Opbevar karamellen i køleskabet
  • Karamellen kan holde ca. 4 uger på køl


Bonusinfo

Saltkaramellen smager også helt fantastisk på havregrød. Put en god skefuld ovenpå din helt klassiske morgen-havregrød og top med æble i tern og hakkede mandler.

Skift til Cheval Blanc

Få Danmarks måske bedste kantineordning. Modtag et tilbud og kom et skridt nærmere den frokostordning, som passer til lige præcis jeres arbejdsplads. 

Få et tilbud Smag på maden
Prøv en gratis frokost