Hvad gør vi for at skabe glade medarbejdere?
Hos Cheval Blanc Kantiner arbejder vi hver dag på at give vores gæster den bedste pause hvad enten det er en frokostpause, kaffepause eller mødepause. Men vi er også optaget af at forfine opskriften på det gode arbejdsliv, ikke kun for vores gæster, men også for vores egne medarbejdere.
Der findes en grundlæggende regel om, at glade medarbejdere giver glade kunder. Det er også tilfældet hos os. Jo mere glade og tilfredse vores medarbejdere er, desto større ros får vi fra dem, som hver dag spiser i vores kantiner. Derfor gør vi alt hvad livrem og seler kan trække ift. at skabe glæde og motivation blandt vores medarbejdere.
Og det er her vores Gastronaut uddannelse kommer ind i billedet.
Som medarbejder hos Cheval Blanc Kantiner har du, via Gastronaut uddannelsen, adgang til en lang række kurser hele året rundt. Kurserne er med til at udvikle vores medarbejdere både fagligt og personligt. Det har en positiv smittende effekt på den generelle arbejdsglæde, men det kan i den grad også både ses og smages på den mad som vi serverer.
5 facts om Gastronaut uddannelsen
- Gastronaut uddannelsen blev lanceret i 2019 og er Cheval Blanc Kantiners eget uddannelsesforløb, som giver medarbejderne mulighed for at videreuddanne sig under deres ansættelse.
- Uddannelsen består af et fælles grundforløb hvorefter medarbejderne frit kan vælge mellem de mange forskellige kurser, der løbende udbydes inden for gastronomi, service og personlig udvikling.
- Nogle kurser afvikles fysisk som mindre hold rundt omkring i landet. Andre kurser er et digitalt forløb, hvor flere hundrede medarbejdere samles til et online webinar. Der udgives også podcast, som medarbejderne kan høre, når det passer ind i deres arbejdsdag.
- Underviserne på Gastronaut uddannelsen er et miks af eksterne frontløberne inden for grøn gastronomi og klimavenlig mad, samt egne medarbejdere med ekspertviden indenfor ex. charcuteri, det søde køkken, grøn umami, et særligt verdenskøkken og lign.
- Udover faste fagkurser og forskellige udviklingsforløb, indeholder uddannelsen også en række temakurser som hvert år tager udgangspunkt i tidens trends indenfor råvarer, tilberedning og madoplevelser generelt.
Gastronaut kursuskatalog
Hvert år laver vi et nyt kursuskatalog med både faglige og personlige kurser – se det aktuelle kursuskatalog her
Smag vores frokost
Besøg en af vores kantiner i dit nærområde, og smag selv om vores frokost er noget for dig og dine kollegaer. Fortæl os, hvor i landet jeres virksomhed ligger. Så vender vi hurtigst muligt retur med en adresse og nærmere detaljer på en kantine, som I kan besøge og spise frokost i.
Smag på maden Book møde