Sådan driver vi kantiner

Hos Cheval Blanc Kantiner serverer vi mere end frokost. Vi har holdninger til den mad, vi laver, og den måde, vi serverer maden på. Vores kantineløsning bygger på råvarer af høj kvalitet, lavet af kokke, der brænder for god mad, serveret med omsorg af et engageret personale ­– og det slutter ikke med frokostpausen.

Vi bestræber os på at gøre frokostpause til en oplevelse, der både mætter maven og sanserne, samt giver energi til resten af dagen. Vi vil også gerne give gæsterne mulighed for at tage pauser med hjem i form af sunde takeawaymåltider, lækre snacks og torvedage med sæsonens frugt, grønt og fisk fra vores lokale leverandører.

 

En kantineløsning med sund fornuft

Hos Cheval Blanc Kantiner har vi gennem mange år arbejdet systematisk med at skabe en kantineløsning, der kombinerer smagfuld og sund mad med sund økonomi. Og når vi siger sund, så er det også sundt for vores klima. Mere af det grønne, mindre kød, mere økologi og lokale råvarer – og mindre madspild. For at sikre en optimal udnyttelse af vores råvarer, har vi udviklet ‘det gastronomiske kompas‘. Kompasset angiver retningslinjer for, hvilke råvarer vores kantiner bruger, så det altid er råvarer af højeste kvalitet. Vi har også udviklet et Co2-målingsværktøj, som vil gøre det nemt for os at nedbringe kundens klimaaftryk fra kantinen og dokumentere det.

”Vores erfaring er, at brugervenlige og gennemtestede metoder har en enorm effekt – både på resultaterne, bundlinjen og på vores opmærksomhed. De bidrager til en kantineløsning i balance, hvor sund mad, der smager af mere, ikke unødigt belaster økonomi og miljø,” fortæller Claus Tingstrøm, Adm. Direktør hos Cheval Blanc Kantiner.

Kantinemedarbejdere med ambitioner

Vores kantineløsning profileres selvfølgelig af den mad, vi laver, men i lige så høj grad af de ambitiøse mennesker, der tilbereder, serverer og servicerer. Vi oplever, at når personalet trives i hverdagen med deres kolleger, arbejdsforhold og opgaver, så kan det smages og opleves ude ved bordene hos gæsterne. Vi lægger en stor og helhjertet indsats for at skabe gode rammer og optimale arbejdsbetingelser for medarbejderne.

Hos Cheval Blanc Kantiner er der rum til ambitioner, og det er en arbejdsplads, hvor der altid skal være mulighed for at udvikle, specialisere og dygtiggøre sig. Vi har sat alle ressourcer ind på at give vores medarbejdere mulighed for at efteruddanne sig og blive inspireret af eksperter inden for innovativ og bæredygtig gastronomi.

 

Gastronaut-uddannelse

Hos Cheval Blanc Kantiner har vi derfor udviklet vores eget efteruddannelsesprogram. Det hedder Gastronaut-uddannelsen. Her har vi sammensat en specialsyet kursusrække, med fokus på udvikling af både faglige og personlige kompetencer.

Medarbejderne får mulighed for at smage, eksperimentere og lege sig gennem nye madtendenser, træne god service, udforske særlige råvarer og afprøve nye tilberedningsmetoder. De undervises og inspireres af de mest innovative frontløbere inden for deres felt. Ved at skabe nogle ambitiøse muligheder for efteruddannelse hos Cheval Blanc Kantiner kan vi både udvikle og fastholde vores dygtige medarbejdere samt tiltrække og rekruttere nye talenter fra restaurationsbranchen.

 

Tag pausen med hjem

Når vi siger, at vi serverer mere end frokost, så betyder det, at frokostpausen ganske vist er i centrum, men det er alt det uden om, der er med til at gøre forskellen. Den mad, vi spiser, påvirker vores krop og energiniveau i mange timer, og på den lange bane vores generelle sundhed. De pauser, vi holder, har både betydning for arbejdsindsatsen resten af dagen, men også for vores stressniveau og generelle trivsel.

Frokostpausen skal være en positiv oplevelse, hvor vi lader op, og den mad, vi spiser til frokost, skal give energi til resten dagen.  Og ja, så tror vi så meget på pausernes magi, at vi også gerne vil give vores gæster mulighed for at tage magien med hjem. Med vores take away tilbud, gør vi det endnu nemmere for kantinegæsterne at tage en pause fra madlavning og indkøb – eller overraske familien med en lækker kaffepausekage.

Velbekomme!

Få en Cheval Blanc kantineordning

Overvejer du at skifte kantineleverandør, eller ønsker du at outsource jeres nuværende interne kantine? Måske har I slet ikke en kantine i dag, men ønsker at få en?

Få et tilbud Ring til os
Prøv en gratis frokost