Omlægning til økologi

I Cheval Blanc er vi i fuld gang med at omlægge til økologi. Det handler for os om at vælge den miljørigtige løsning, den gode smag, den bedste kvalitet, optimal dyrevelfærd og ikke mindst at fravælge tilsætningsstoffer. Vi kan sørge for, at mellem 30 og100 % af jeres frokost bliver økologisk. Det betyder, at jeres kantine kan blive tildelt det statskontrollerede økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.

Når en Cheval Blanc-kantine omlægges til økologisk drift betyder det bl.a. at vi forholder os kritisk til hvilke råvarer der er i sæson. Der er fx ikke meget idé i at købe økologiske tomater om vinteren, da udbuddet er lavt, indkøbsprisen er høj – og ikke mindst – at det er forbundet med stor CO2 udledning at producere dem.

Derfor kan tomaterne i vores kantiner være fravalgt til fordel for andre sæsonvarer med højere næringsindhold.
For os er det vigtigt, at have en sund balance mellem det økologiske og det klimavenlige. Det betyder fx, at vi nogle gange vil vælge at købe ikke-økologiske råvarer fra lokalområdet frem for økologiske fra den anden side af Jorden.

Det tror vi giver den bedste kvalitet, den bedste økonomi og i sidste ende – den bedste frokost.
Vi glæder os til at servere din frokost.