Opskrift: Bananbrød med mørk chokolade og saltkaramel lavet på bananskræl

Bananer er den mest solgte frugt i verden og også en af de frugter, vi oftest kasserer – men den er faktisk meget mere anvendelig end, du lige går og tror. Du kan sagtens bruge en banan, selvom den er brun og blød – du kan endda også bruge skrællen.

Vi giver dig her en opskrift på en svampet banankage med saltkaramel, både banan og skræller bliver brugt. Det er en fantastisk måde at minimere sit madspild på.

BANANBRØD MED MØRK CHOKOLADE

Det skal du bruge
100 g rørsukker
2 æg
250 g hvedemel
2 tsk.  bagepulver
2 spsk. stødt kanel
2 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
1 dl raps- eller vindruekerneolie
4 modne bananer
100 g mørk chokolade
1 spsk. smør til formen

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170° varmluft.
  • Pisk sukker og æg sammen til en lys og luftig masse.
  • Tilsæt mel, bagepulver, kanel, vaniljesukker, salt og olie. Rør det sammen til en ensartet dej.
  • Pil skrællen af bananerne. Gem dem til saltkaramel.
  • Mos bananerne med en gaffel og hak chokoladen i små stykker – vend begge dele i dejen.
  • Hæld dejen i en smurt brødform og bag bananbrødet i ovnen i ca. 50 minutter, til der ikke længere hænger dej ved, når du stikker en nål i.

SALTKARAMEL LAVET PÅ BANANSKRÆL

Det skal du bruge
200 g bananskræl (økologiske og gerne fra meget modne bananer)
200 g sukker
400 ml havrefløde
½ tsk. fint havsalt

Sådan gør du

  • Skrab det meste af den hvide pulp af skrællerne og smid det ud.
  • Skær også tutten af i begge ender og smid ud.
  • Skær skrællerne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med sukkeret.
  • Kog det til karamel, ved jævn varme.
  • Tilsæt halvdelen af havrefløden og kog karamellen jævn og cremet.
  • Afkøl let, kom den i en blender og kør massen med resten af havrefløden.
  • Sigt karamellen gennem en fintmasket sigte.
  • Hæld karamellen på et glas med låg.
  • Opbevar karamellen i køleskabet.
  • Karamellen kan holde ca. 4 uger på køl.

Bonus
Saltkaramellen smager også helt fantastisk på havregrød. Put en god skefuld ovenpå din helt klassiske morgen-havregrød og top med æble i tern og hakkede mandler.

Mere lækkersulten? Få opskriften fra vores kokke på Verdens bedste pandekager.

Eller hvad med at bruge dine brødrester til denne forfriskende sommerklassiker Koldskål med sprøde kardemommebrødrummer.

Gastronaut-uddannelsen er en vigtig ingrediens i det gode arbejdsliv 
Det er vigtigt, at vi som frokostleverandør gør alt, hvad vi kan, for at skabe en sund arbejdsplads, hvor der er plads til ambitioner og passion for mad. For mad smager bare bedst, når det laves af mennesker, der trives. Derfor har vi tilføjet vores helt egen unikke ingrediens til det gode arbejdsliv. Det kan du læse mere om her.

Når vi får lov at arbejde med gode, bæredygtige råvarer, og vi er sammen om vores arbejde, så bliver vi også stolte af det, vi leverer – og det kan gæsterne mærke. Her kan du møde nogle af os, der laver og serverer maden

Nyeste artikler

Brug af cookies