Er du vores nye kollega?


Lønmedarbejder til Cheval Blanc Kantiner A/S

Sætter du ligesom os en ære i at sikre korrekt løn til tiden, og har du erfaringen og egenskaberne til at få det til at ske i en ofte hektisk hverdag? Så vil du føle dig helt hjemme hos os.

Vi søger lige nu en erfaren lønmedarbejder, som kan håndtere alle dele af lønprocessen og som sammen vores anden dygtige lønmedarbejder, kan køre lønnen til alle vores medarbejdere.

Du bliver en del af et lille, men stærkt team, som udover vores HR Chef består af en anden lønmedarbejder. Vi holder til på Tuborgvej i Hellerup sammen resten af Cheval Blancs administration som pt. tæller 20 medarbejder. Her har vi en travl, sjov og foranderlig arbejdsdag med et godt sammenhold og en tone, som er helt nede på jorden. Dit arbejde vil hovedsageligt foregå i Hellerup, men vi tror også på vigtigheden af at komme ud og afhjælpe lønudfordringer hos dem, vi er her for – medarbejderne og køkkencheferne.

Dine arbejdsopgaver

Du får sammen med din kollega ansvar for at sikre korrekt løn til tiden, samt at sikre et højt og kvalificeret serviceniveau i HR. Det betyder, at du blandt andet:

  • Varetager og kontrollerer månedlige lønkørsler
  • Udarbejder udkast til ansættelsesbeviser
  • Sikrer opdatering af løn- og stamdata
  • Administrer vores refusionsansøgninger
  • Administrerer ferieopsparing og afregning
  • Vejleder ledere ift. brug af arbejdstidsregistrerings- og vagtplanlægningssystemer

Din profil

  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Hjemmevant i Lessor5, Lessor WorkForce, NemRefusion, eIndkomst
  • Superbruger i Excel, Word og Outlook.
  • Ordentlighed
  • Udpræget ordenssans
  • Serviceminded
  • Tålmodig og åben i forhold til kollegaer.

Interesseret?

Kunne du tænke dig at blive en del af vores team? Kontakt HR Chef, Jannik Boysen på 2480 6288, hvis du vil høre mere om jobbet. Ellers send din ansøgning hurtigst muligt til CBloen@cheval-blanc.dk. Skynd dig da vi holder løbende samtaler og derfor lukker opslaget, når vi har fundet den rette til stillingen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og tiltrædelse er hurtigst muligt og senest 1. september 2019.

Om Cheval Blanc

Cheval Blanc Kantiner blev stiftet i 1994 af fagfolk fra restaurationsbranchen med en lang historik i bolledejen. Vi er specialister i kantinedrift og kendt for høj kvalitet. Vi driver ca. 90 kantiner i hele Danmark inden for både den private, den offentlige og offentlig-private sektor. Vi er små 400 medarbejdere, der dagligt serverer frokost for ca. 23.000 mennesker. I Cheval Blanc Kantiner arbejder vi for ‘den gode pause’, der hver dag giver energi til resten af arbejdsdagen. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor pausen prioriteres, og man altid kan nyde et godt måltid sammen, mens man lader op til resten af arbejdsdagen.

Brug af cookies