Årstidens opskrifter

Årstidens opskrifter er fra vores kogebog SMAG på dagen.

3 x æble og guld.

Ingredienser (basis):

  • 1 pose hakket, frisk grønkål
  • 3 æbler
  • lidt sukker
  • 5 dl god æblemost
  • 6 blade husblas
  • æbleedikke
  • salt og peber
  • honning
  • lidt dijonsennep
  • lidt god olie
  • 1 håndfuld skovsyre

Fremgangsmåde

Æblechips:
Lav æblechips ved at stikke kernehuse ud og skære æblerne tyndt på et mandolinjern. Læg dem på bagepapir og drys med sukker eller sukrin. Bag dem ved 110-120 grader i 2 timer ved varmluft. Afkøl og hæld i tætlukket bøtte.

Æblegelé:
Lun 3 af de 5 dl æblemost og smelt den udblødte husblas heri. Hæld de sidste 2 dl æblemost i og stil din æblegelé på køl i 1 times tid.

Æblevinaigrette:
Lav æblevinaigrette ved at piske æbleeddike, salt og peber, honning, lidt dijonsennep og en god olie sammen.

Grønkål:
Læg først grønkål i koldt vand. Slyng grønkålen i en salatslynge. Gnid den med lidt salt og derefter æblevinaigretten. Hak æblegeléen fint, så den ligner små glinsende guldklumper. Vend den i kålen og anret med æblechips på toppen og lidt buketter af skovsyre.

Tip

Jo mere gul æblemosten er, des mere vil geléen ligne guld!

 

Chiliolie – den lille tabasco til at varme sig på.

Ingredienser (basis):

  • 1 liter rapsolie
  • 75 gram udskåret chili
  • 1 spsk. salt 

Fremgangsmåde

Det hele blandes i en beholder, der kan tåle at komme i ovnen. Bag ved 80 grader i 20 timer. Køl af og kom på patentglas.

Tip

Klæder pizza og pasta

 

Velbekomme!

 

Hvis du er interesseret i et eksemplar, så kan kogebogen købes i vores kantiner eller bestilles hos Liv på liv@cheval-blanc.dk. Prisen er 50 kr. (+ evt. forsendelse)