Er du vores nye kollega?




Kok til kantine på Østerbro
Er du gastronomisk stærk og en god kollega?
Så er det måske dig, vi er på jagt efter. Vi søger en kok til en kantine på Østerbro. Du får mulighed for at sætte sit gastronomiske aftryk og lave alt fra bunden.
Du skal selvfølgelig være gastronomisk stærk og sætte en ære i at lave frokost, som gør gæsterne mætte og glade hver dag. Vi laver mad med hjertet og du skal være gastronomisk nysgerrig og kunne inspirere teamet til at yde sit bedste.
Der skal laves daglig buffet med varme og kolde retter, salater, frugt, oste, forskellige brødtyper og en god dessert en gang imellem.
Du bliver en del af et team på 3 i køkkenet, som laver mad til ca. 150 gæster om dagen fra mandag til fredag og mødeforplejning.
Da vi er er servicevirksomhed, skal dit høje gastronomiske niveau matches af gode sociale kompetencer. Du skal kunne lide at tale med kantinens gæster samt være nem at samarbejde med og bidrage til en god stemning både i køkkenet og ved buffeten.
Omgangstonen hos Cheval Blanc A/S er uformel, organisationen er overskuelig og vi vægter den faglige nysgerrighed højt. Du får et godt og stabilt job med gode arbejdsforhold, gode udviklingsmuligheder og søde kolleger.
Stillingen er fuld tid og arbejdstiden er primært placeret på hverdage mellem kl. 7 og kl. 15. Jobstart snarest muligt.
Send din ansøgning til kundechef Tina Lindberg Faurby på tina@cheval-blanc.dk
Du er også velkommen til at kontakte Tina, hvis du har nogle spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Cheval Blanc A/S blev etableret i 1994. I 2018 gik vi sammen med kantinevirksomheden Claus Tingstrøm A/S, og sammen driver vi 90 kantiner i Danmark, heraf 60 på Sjælland. Vores ca. 375 medarbejdere laver hver dag frokost og mødeforplejning til ca. 28.000 kræsne men glade gæster. Vi er en økonomisk solidt funderet virksomhed, som lægger meget stor vægt på høj kvalitet både i madlavningen, vores service og vores økonomistyring. Virksomheden ejes for 80% vedkommende af den italienske cateringvirksomhed Camst, der har hovedsæde i Bologna. Camst er medarbejderejet, og har i alt 15.000 medarbejdere i Italien, Spanien, Tyskland og Danmark.