Kok – Køkkenchef søges: er du gastronomisk stærk og en god kollega?

Så er det måske dig, vi er på jagt efter. Lige nu mangler vi nemlig en køkkenchef og en kok til en lille kantine i Sydhavnen i København. Her er chancen for at starte en ny kantine op fra bunden og sætte sit gastronomiske præg hos en helt ny kunde med en helt ny kantine.

I skal selvfølgelig være gastronomisk stærke og sætte en ære i at lave frokost, som gør gæsterne mætte og glade hver dag. Vi laver mad med hjertet og I skal være gastronomisk nysgerrige og kunne inspirere hinanden til at yde sit bedste.

Der skal laves daglig buffet med varme og kolde retter, salater, frugt, oste, forskellige brødtyper og en god dessert en gang imellem.

Jobbet som køkkenchef kræver desuden at du er rutineret i IT systemer og har ordenssans.
Huset skal have et team på 2 i køkkenet som laver mad til ca. 80 – 90 gæster om dagen fra mandag til fredag. Der kan forekomme aften arrangementer, men det er den daglige frokost der er i fokus.

Da vi er er servicevirksomhed, skal dit høje gastronomiske niveau matches af gode sociale kompetencer. Du skal kunne lide at tale med kantinens gæster, være nem at samarbejde med og bidrage til en god stemning både i køkkenet og ved buffeten.

Omgangstonen hos Cheval Blanc A/S er uformel, organisationen er overskuelig og vi vægter den faglige nysgerrighed højt. Du får et godt og stabilt job med gode arbejdsforhold, gode udviklingsmuligheder og søde kolleger. Der stilles parkeringspladser til rådighed for køkkenet.

Begge stillinger er fuld tid og arbejdstiden er primært placeret på hverdage mellem kl. 7 og kl. 15. Jobstart med det samme, men vi venter gerne, hvis du er den helt rigtige til jobbet.

Send din ansøgning senest den 1. december 2018 til kundechef Jesper Karsberg på jk@cheval-blanc.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kundechef på Sjælland søges – du skal være skarp på økonomi, gastronomi og kundepsykologi!

Er du én af branchens dygtigste kundechefer? Så har vi jobbet til dig.

Vi leder efter branchens dygtigste og mest empatiske seniorkundechef, som er skarp på økonomi, gastronomi,kundepsykologi og mennesker.
Hos Cheval Blanc lever og ånder vi for god mad, glade kunder og sund økonomi. Vores kantiner er baseret på dygtigt og fagligt håndværk, nærværende service og sikker økonomistyring. Vi vokser hurtigt. Derfor har vi brug for endnu en kundechef på Sjælland.

Sammen med fire dygtige kolleger bidrager du til fortsat vækst og udvikling af vores flere end 60 kantiner på Sjælland. Som seniorkundechef har du ansvar for, at kantinernes mad, kvalitet og service lever op til kundernes forventninger. Det er også dit ansvar, at budgettet holder, og at medarbejderne trives og udvikler sig hos os.

Vi forestiller os, at du har solid ledererfaring fra kantinebranchen, gerne kombineret med erfaring fra andre brancher og relevant uddannelse inden for gastronomi og økonomi.
Vigtigst er det, at du har lyst til at være en del af teamet, og at du motiveres af at skabe gode resultater og være innovativ og imødekommende.

Som seniorkundechef hos Cheval Blanc kommer du til at arbejde i et uformelt miljø. Her er højt til loftet og store muligheder for selv at påvirke jobbet. Du vil opleve en travl hverdag omgivet af engagerede kollegaer og en virksomhed i vækst. Vi står klar til at bakke op om dig med f.eks. videreuddannelse og opkvalificering.

Du får ansvar for:
– at starte nye kantiner op og sørge for, de bliver drevet økonomisk og menneskeligt bæredygtigt
– at rekruttere de rigtige medarbejdere i samarbejde med vores HR-afdeling
– at vores køkkenmedarbejdere har lyst til at blive hos os, og at de efteruddanner sig
– at den mad, vi serverer, smager fantastisk, er sund og tager sig godt ud
– at man ikke kan sætte en finger på hygiejnen i vores køkkener
– at vores kunder har en tæt kontakt til dig og os, og at de får en stabil service, som tager hensyn til deres virkelighed.

Vores forventninger til dig er:
– at du har stor viden om gastronomi og klare holdninger til kvalitet, udvikling og ledelse
– at du kan se virkeligheden med kundernes øjne og evner at navigere på flere strategiske niveauer
– at du har god indsigt i driftsøkonomi kombineret med evnen til at kunne se, langsigtet og i helheder
– at du kan formulere dig godt, både på mails og mundtligt (og så er du god til at lytte)
– at du er god til at forhandle og kan samarbejde med mange typer fag- og personprofiler
– at du har erfaring i travle miljøet og at du evner at lede på distancen
– at du kan se dig selv som kundechef hvor begreber som ærlighed, empowerment og ikke mindst nærværende ledelse er redskaber i hverdagen du mestre til perfektion

Vi har tid til at vente på den helt rigtige, men det er fint, hvis du sender din ansøgning til HR-chef Camilla Højrup: cah@cheval-blanc.dk snarest muligt.

Cheval Blanc A/S blev etableret i 1994. I 2018 gik vi sammen med kantinevirksomheden Claus Tingstrøm A/S, og sammen driver vi 90 kantiner i Danmark, heraf 60 på Sjælland. Vores ca. 375 medarbejdere laver hver dag frokost og mødeforplejning til ca. 28.000 kræsne men glade gæster. Vi er en økonomisk solidt funderet virksomhed, som lægger meget stor vægt på høj kvalitet både i madlavningen, vores service og vores økonomistyring. Virksomheden ejes for 80% vedkommende af den italienske cateringvirksomhed Camst, der har hovedsæde i Bologna. Camst er medarbejderejet, og har i alt 15.000 medarbejdere i Italien, Spanien, Tyskland og Danmark.

Job i Cheval Blanc

Vi har altid antennerne ude når det gælder muligheder og idéer, der har betydning for vores forretning. Og vi holder løbende kontakt til potentielle virksomheder, der kunne have interesse i at forkæle deres medarbejdere med sund og lækker frokost.

Her på siden slår vi ind imellem stillinger op, men du er også velkommen til bare at skrive til os, så vi kender dig, den dag vi mangler en medarbejder med dine kvalifikationer.

Vi modtager gerne din ansøgning på mail.
Vedhæft også gerne dit CV.

Send din mail på job@cheval-blanc.dk og fortæl os mere om hvem du er.